Taliban indfører ny helligdag på årsdag for magtovertagelse
Talibans støtter kører rundt i den afghanske by, Kandahar, på to-årsdagen for magtovertagelsen. Foto: Abdul Khaliq/Ritzau Scanpix
Mens Taliban fejrer toåret for magtovertagelsen i Afghanistan, er der andre, som er knap så begejstrede
Det er tirsdag to år siden, at Taliban overtog magten i Afghanistan.
Det markerer den islamistiske gruppe med en række officielle fejringer og ved at indføre en ny national helligdag.
Ved den forladte amerikanske ambassade i hovedstaden Kabul har hundredvis af Talibans støtter tirsdag været samlet.
Her kunne de blandt andet se en parade af beslaglagte amerikanske militære køretøjer, som blev efterladt da amerikanerne forlod Afghanistan i 2021.
Også i den afghanske by Kandahar, hvor lederen af Taliban, Hibatullah Akhundzada, befinder sig, blev årsdagen fejret.
I Kabul talte vicepremierminister Abdul Salam Hanafi til befolkningen. Han efterspurgte et bedre forhold til resten af verdens lande.
Indtil videre er der dog ingen lande i verden, der har anerkendt Talibans de facto-regering.
Det er imidlertid ikke alle afghanere, der mener, at der er grund til at fejre toårsdagen.
Særligt kvinders rettigheder har de seneste to år været under hårdt pres. Da Taliban overtog magten i 2021 lovede gruppen, at kvinder og piger fortsat måtte gå i skole.
Siden har Taliban for eksempel forbudt piger fra syvende klasse og opefter at gå i skole.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker