Det oplyser en politichef i Kabul til nyhedsbureauet dpa.
- I det østlige Kabul lykkedes det at dræbe fire oprørere, men kampene forstsætter to steder. Der er kampe nær parlamentet og i Wazir-området, siger politichefen.
Netop Wazir-området huser mange ambassader og hoteller og gik for at være et af Afghanistans sikreste områder.
Taktikken med at forskanse sig var den samme, der blev brugt, da oprørerne sidste år angreb regeringskontorer og den amerikanske ambassade i Kabul. Her fortsatte kampene i næsten et døgn, og mindst 14 døde.
Blandt oprørernes mål søndag var de amerikanske, britiske, tyske og russiske ambassader og det afghanske parlament.
De fire vestlige ambassader oplyser, at ingen personer har lidt overlast, men det tyske udenrigsministerium kunne melde om "mindre skader" på ambassadens ejendom.
I provinsen Logar syd for Kabul blev regeringsbygninger og en amerikansk base angrebet, mens det er lykkedes at afværge selvmordsangreb ved lufthavnen i Jalalabad øst for hovedstaden.
Ifølge Taliban var søndagens angreb hævn for handlinger udført af amerikanske soldater.
Det er Koran-afbrænding, marineinfanteristers tissevideo samt bersærkergangen tidligere på året, hvor en amerikansk soldat dræbte 16 civile afghanere, der har fået Taliban i offensiven, siger talsmand Zabihullah Mujahid.
Samtidig lover Taliban i Afghanistan flere lignende angreb.
Afghanistans Indenrigsministerium oplyser i en pressemeddelelse, at mindst 19 oprørere er blevet dræbt i forbindelse med søndagens angreb.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker