Taliban-leder angrebet af USA i Pakistan

Et amerikansk raketangreb torsdag morgen var rettet mod lederen for Taliban i Pakistan, Hakimullah Mehsud. Det er uklart, om han blev dræbt, siger pakistanske embedsmænd.

12 mennesker er døde ved angrebet, der blev udført af et førerløst amerikansk fly tæt ved den pakistanske grænse til Afghanistan.

Angrebet var rettet mod landsbyen Pasalkot i provinsen Nordwaziristan, hvor Taliban-oprørere og al-Qaeda dominerer. Det er syvende gang i denne måned, at USA angriber med førerløse fly i de såkaldte klanområder i Pakistan.

/ritzau/Reuters

Uvist om Talibans leder i Pakistan, Hakimullah Mehsud, er dræbt, da førerløst amerikansk fly angreb. 12 meldes dræbt ved angrebet.

Offentliggjort Sidst opdateret