Militante talibanere fortsætter for anden dag i træk en angrebsbølge mod byen Kandahar i det sydlige Afghanistan.
I løbet af 24 timer har Taliban dræbt mindst to civile og to soldater og såret over 50.
Provinsguvernør Toryalai Wesa oplyser, at også de militante har lidt store tab under kampene. Ifølge ham skal 18 oprørere være dræbt og syv taget til fange.
Lørdag belejrede militante flere mål i byen, blandt andet guvernørens kontor, politistationer og et af efterretningstjenestens kontorer.
Iklædt selvmordsveste og bevæbnet med maskingeværer og raketdrevne granater har talibanerne gennemført deres første store angreb, siden de i sidste uge erklærede, at forårsoffensiven var i gang.
Embedsmænd siger, at byen blev ramt af 10 bomber lørdag, heraf syv selvmordsangreb.
Taliban har varslet en optrapning af kampene efter drabet på Osama bin Laden i Pakistan, men meddelte lørdag, at det igangværende angreb på Kandahar har været planlagt længe og ikke er et hævnangreb for al-Qaeda-lederen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde