Taliban-bevægelsen har mistet over 20 opførere under et forgæves forsøg på at storme to amerikanskdrevne Nato-baser i det østlige Afghanistan.
Ifølge Nato slog Nato-soldater to angreb mod baserne i Khost tilbage. Sammen med afghanske soldater dræbte Nato-styrkerne 24 talibanere, herunder flere selvmordsbombere.
Politichefen i provinshovedstaden Khost, Adbul Hakim Is'haqzai, siger, at Taliban tidligt lørdag angreb en af Natos fremskudte baser med skudsalver og en raketstyret granat.
Oprørerne kom kørende til stedet i to biler, hvoraf den ene var fyldt med sprængstof. Det lykkedes imidlertid soldaterne at forhindre, at bomberne blev udløst.
- Angrebet er afværget. Vi har lokaliseret 14 lig af talibanoprørere, som blev dræbt i kampene. Fem oprørere er fanget i live, siger politichefen.
Senere kom erklæringen fra Nato så, og den fortæller, at det var to baser, der blev angrebet.
- Flertallet af angriberne blev dræbt uden for baserne, to oprørere nåede inden for den ene base, hedder det i erklæringen.
Den siger videre, at 15 oprørere blev dræbt ved en base nær byen Salermo, seks nær basen kaldet Chapman, mens tre andre, herunder en oprørskommandant, blev dræbt ved et luftangreb, da de forsøgte at trække sig tilbage.
Nato siger, at bilen med sprængstof er beslaglagt, og det samme er syv selmordsbombeveste.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker