Taliban-styrker angriber Pakistan under optrappet konflikt
25. december blev provinsen Paktika i Afghanistan angrebet af pakistansk militær. Lørdag har Afghanistan angrebet mål på Pakistans side af grænsen. Foto: Ahmad Sahel Arman/Ritzau Scanpix
Grænseregion var tilsyneladende mål for angreb i Pakistan. Det er uvist, om der er omkomne efter luftangreb.
Afghanske Taliban-styrker har lørdag angrebet flere mål i nabolandet Pakistan nær grænsen til Afghanistan.
Det fremgår af en udtalelse fra Afghanistans forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Angrebene finder sted, efter at Pakistan tidligere på ugen udførte luftangreb mod Afghanistan. Mindst 46 personer blev dræbt.
Det afghanske forsvarsministerium nævner ikke specifikt Pakistan, men skriver, at målene er ramt "på den anden side af den hypotetiske linje", hvilket henviser til en omstridt grænsestrækning mellem de to lande.
Ifølge ministeriet har styrkerne angrebet mål, der bruges af personer eller grupper, som har organiseret og koordineret angreb i Afghanistan.
Direkte adspurgt, om angrebene var rettet mod Pakistan, svarer talsmand for Afghanistans forsvarsministerium Enayatullah Khowarazmi:
- Vi anser det ikke for at være Pakistans territorium, derfor kan vi ikke bekræfte det, men det var på den anden side af den hypotetiske linje.
Skiftende regeringer i Afghanistan har gennem årtier afvist den eksisterende grænse, der løber gennem et bjergrigt område mellem det nuværende Afghanistan og Pakistan.
Grænsen kaldes "Durand-linjen". Den blev oprettet i 1890'erne af diplomaten Mortimer Durand, der repræsenterede den britiske kolonimagt i Indien, og den afghanske emir Abdur Rahman Khan.
Onsdag advarede de Taliban-kontrollerede myndigheder i Afghanistan om, at de ville gengælde Pakistans seneste angreb på Afghanistan, som ramte grænseregionen Paktika 25. december.
Ifølge Afghanistan var det civile mennesker, der døde i angrebet.
Pakistan hævder, at dets militær angreb skjulesteder, der bruges af islamistiske militante i grænseområdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker