De pakistanske sikkerhedsstyrker har fået en ny gevinst i kampen mod Talibanbevægelsen. Militæret oplyser, at sikkerhedsstyrkerne pågreb talsmanden for Taliban i Swatdalen.
Talsmanden, Muslim Khan, og fire andre Taliban-topfolk blev anholdt i Swat i en "succesrig operation", meddeler militæret fredag.
Den pakistanske hær iværksatte en offensiv i Swatdalen og distrikterne i nærheden i North West Frontier Province sidst i april, efter at Taliban begyndte at udvide sin indflydelse til områder nær den pakistanske hovedstad, Islamabad.
Militære embedsmænd siger, at over 2000 militante og flere end 300 soldater er blevet dræbt i operationen.
Sikkerhedsstyrkerne har nu genvundet kontrollen med det meste af Swat, men der findes stadig modstandslommer.
Mens Talibans kommandant i Swatdalen, Fazlullah, undgik interview og tv-kameraer, blev Muslim Khan Talibans ansigt ud til offentligheden i Swat.
Den pakistanske hær har også besejret den største Taliban-styrke i Sydwaziristan, en anden oprørsk region.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned