Taliban venter fredelig magtoverdragelse i løbet af få dage
Talibans talsmand Suhail Shaheen siger, at islamisterne vil garantere Kabul-borgernes sikkerhed. (Arkivfoto) Foto: Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix
Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix
Piger skal kunne gå i skole, og kvinder skal kunne forlade deres hjem alene, konstaterer talsmand for Taliban.
Vi venter en fredelig overdragelse af magten i Afghanistan inden for de nærmeste dage. Det er meldingen fra Suhail Shaheen, der er Talibans talsmand, til BBC søndag.
Han lover, at piger under et nyt islamistisk styre fortsat vil kunne gå i skole og studere, hvis de dækker deres ansigt til. De vil også kunne forlade deres hjem.
Det havde piger og kvinder ikke lov til under Talibans styre fra 1996 til 2001.
Han siger, at det er Talibans agt at respektere kvinders rettigheder. Det samme gælder i forhold til medier og diplomater.
- Vi forsikrer folk om, navnlig i byen Kabul, at deres ejendom og deres liv er i sikkerhed.
- Vi afventer en fredelig overdragelse af magten, siger han og venter, at det vil ske inden for få dage.
Det bliver op til domstolene at afgøre straffe som henrettelse, stening og amputationer af lemmer, lyder det videre fra talsmanden.
Kommentarerne falder, mens Taliban søndag har omringet Kabul og er på nippet til reelt at overtage magten i Afghanistan.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned