Mindst 13 mennesker er omkommet i selvmordsangreb i Afghanistan. Angrebet blev udført af talibanoprørere, der var klædt ud som kvinder.
En større gruppe selvmordsbombemænd fra den islamistiske talibanbevægelse havde klædt sig ud som kvinder i burkaer, da de tirsdag angreb en række regeringsbygninger i det østlige Afghanistan. Flere meldes dræbt.
Taliban erkender i en erklæring at stå bag angrebet, som bevægelsen hævder blev gennemført af 15 selvmordsbombemænd. Angrebene var rettet mod mål i byerne Gardez og Jalalabad.
Myndighederne gav efterfølgende modstridende oplysninger om, hvor mange der blev dræbt, men det lader til, at fem afghanske sikkerhedsfolk og otte talibanoprørere mistede livet.
Fem af de burkaklædte mænd blev skudt og dræbt, inden de nåede deres mål, oplyser politiet.
Regeringsrepræsentanter og personer fra en lokal klan havde netop afsluttet et møde om sikkerheden forud for det afghanske præsidentvalg den 20. august, da oprørerne satte angrebet ind.
Taliban har på det seneste gennemført en række lignende selvmordsangreb i Paktia og andre provinser.
Volden i det krigshærgede land har nået nye højder, siden amerikanske og britiske styrker for et par uger siden iværksatte storstilede offensiver mod den islamistiske oprørsbevægelse i Helmandprovinsen i den sydlige del af landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde