Talibanleder afviser fredsforhandlinger

Mullah Mohammad Omar, der er leder af Afghanistans talibanbevægelse, har afvist en opfordring fra Afghanistans præsident, Hamid Karzai, om at indlede fredsforhandlinger.

Det fremgår af en erklæring fra mullah Omar i forbindelse med den muslimske festival Eid al-Adha.

- Det afghanske folk vil ikke acceptere forhandlinger, der forlænger og lovliggør besætternes militære tilstedeværelse i vort elskede land. Afghanistan er vort hjem, hedder det i erklæringen.

Omkring 100.000 amerikanske og Nato-ledede soldater er stationeret i Afghanistan, hvor de hjælper Afghanistans regering med at bekæmpe et voksende taliban-ledet oprør.

/ritzau/AFP

Talibanleder i Afghanistan vil ikke forhandle fred med Afghanistans præsident. Forhandlinger vil lovliggøre den udenlandske tilstedeværelse i landet, siger han.

Offentliggjort Sidst opdateret