Talibanleder skal fremme afghansk fredsproces
Pakistan planlægger i denne måned at frigive en tidligere topleder fra Afghanistans Taliban-bevægelse i et forsøg på at fremme fredsbestræbelserne i nabolandet.
Det pakistanske udenrigsministerium siger, at den tidligere nummer to i Taliban, Mullah Abdul Ghani Baradar, vil blive sat på fri fod af hensyn til fredsprocessen.
USA og Afghanistan har længe presset på for at få Pakistan til at frigive Baradar og andre højtstående Talibanledere, som kan bruges til at få moderate grupper i militsen til at gå til forhandlingsbordet og omdanne oprørsbevægelsen til en politisk bevægelse.
- I princippet er vi gået ind på at frigive ham. Det nøjagtige tidspunkt blive drøftet. Det bliver formentligt i denne måned, siger Sartaj Aziz, der er rådgiver for den pakistanske premierminister, Nawaz Sharif.
Baradars person kan blive afgørende for, om det lykkes at få bragt liv i den fastlåste fredsproces, inden de fleste af Nato's kampstyrker trækkes ud af landet inden udgangen af 2014.
Den afghanske præsident, Hamid Karzai, har i flere år opfordret til en løsladelse af Baradar, som er mere åben for dialog end de fleste andre Talibanledere.
Inden han blev pågrebet i Pakistan i 2010 var Baradar en nær ven af Talibans øverste leder, Mullah Mohammad Omar, som gav ham tilnavnet "Baradar", der betyder "broder."
Han var den egentlige øverstkommanderende for Talibans kamp mod amerikanske soldater og Nato's styrker, og han stod bag planlægningen af mange vejsidebomber og andre angreb.
Der er tvivl om, hvor stor indflydelse Baradar har i dag i Talibans kredse, ligesom der er usikkerhed om, i hvilken grad han er indstillet på fred.
/ritzau/Reuter
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet