Den øverste militære chef i Taliban-militsen, Mullah Abdul Ghani Baradar, er blevet anholdt i den pakistanske by Karachi.
Det bekræfter både pakistanske og amerikanske efterretningsfolk, der fik fingrene i Baradar i forbindelse med en fælles hemmelig razzia.
Talibanlederen er ifølge amerikanske embedsfolk den mest fremtrædende person i den militante bevægelse, som USA har fanget siden invasionen i Afghanistan i 2001.
Gruppens militære leder er næstøverst i Taliban-hierarkiet og kun overgået af lederen Mullah Muhammed Omar.
- Jeg vil kalde det væsentligt, siger en unavngiven amerikansk embedsmand om tilfangetagelsen af Baradar.
- Men selv når man får deres ledere, har Taliban vist en forbløffende evne til at komme igen. Det er en organisation, der kan tilpasse sig, siger embedsmanden til nyhedsbureauet Reuters.
Baradar har været i pakistansk varetægt i flere dage og er blevet afhørt af både amerikanske og pakistanske efterretningsfolk.
Det er endnu uklart, om han har været villig til at videregive brugbare oplysninger. Men amerikanske embedsfolk fastholder, at tilfangetagelsen af Baradar kan være en åbning ind i Taliban-organisationen.
Selv afviser Taliban, at bevægelsens militære leder skulle være anholdt.
- Han har ikke taget til fange. De ønsker at udbrede dette rygte blot for at aflede folks opmærksomhed fra deres nederlag i Marjah og forvirre offentligheden, siger talsmand Zabihullah Mujahid til Reuters med henvisning til den amerikansk-ledede Natooffensiv i Afghanistans Helmand-provins.
Ud over at have fungeret som Talibans militære leder mener amerikanerne, at Baradar også har styret Quette Shura, der er gruppens lederråd.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet