Tand afslører forhistorisk kæmpe-næbdyr
En tand fra et kødædende kæmpe-næbdyr, der uddøde for mindst fem millioner år siden, er blevet fundet i det nordlige Australien. Fundet kaster nyt lys på dyrearten.
- En ny art af næbdyr, selv en der er ufuldstændig, er et meget vigtigt hjælpemiddel til at udvikle forståelsen af disse fascinerende pattedyr, siger opdageren af den forhistoriske kødæder, Rebecca Pian.
Hun læser palæontologi, altså læren om uddøde dyr og planter, og arbejdede med en samling af fossiler i det nordlige Australien, da hun opdagede den nye art gennem en overdimensioneret tand.
Baseret på tandens størrelse, menes det uddøde dyr at være omkring en meter lang. Det er tre gange så langt som nutidens næbdyr.
Dyret anslås til at have levet for mellem fem og 15 millioner år siden.
- Rebecca var den første til at indse, at der gemte sig et monster blandt de normale fossiler af næbdyr, siger professor Mike Archer fra universitetet i New South Wales.
Han bemærker, at det forhistoriske næbdyr ville have været et farligt bekendtskab for mennesker.
- Hvis der havde været mennesker på dette tidspunkt, ville man ønske, at der var opsat skilte rundt om vandet med ordene: "Svøm ikke her: Gigantisk, monstrøst, menneskeædende næbdyr", siger han.
Detaljer om fundet bliver publiceret i næste uge i tidsskriftet Journal of Vertebrate Palaeontology.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker