Tarantino klar med ny film til Cannes Filmfestival
Quentin Tarantino har også instrueret store film som "Pulp Fiction", "Kill Bill" og "Django Unchained". (Arkivfoto). Foto: François Guillot/Ritzau Scanpix
François Guillot/Ritzau Scanpix
Quentin Tarantino er klar med sin nye film "Once Upon a Time in Hollywood" til Cannes Filmfestival.
Når Cannes fra 14. til 25. maj danner ramme om den prestigefyldte filmfestival, melder den amerikanske filminstruktør Quentin Tarantino sin nye film klar til at blive vist.
Der har været spekulationer om, hvorvidt Tarantino ville nå at blive færdig med filmen "Once Upon a Time in Hollywood".
Men efter at den velkendte filminstruktør har opholdt sig i et redigeringsrum i fire måneder i træk for at nå at få filmen færdig, meldes den nu klar.
Det fortæller direktøren for filmfestivalen, Thierry Frémaux.
- Vi var bange for, at filmen ikke ville nå at blive færdig, siger han.
Dette års filmfestival i Cannes er et jubilæum for Tarantino. Det er nemlig 25 år siden, at han vandt Guldpalmen, som er hovedprisen, for sin film "Pulp Fiction" i 1994.
Det er filminstruktørens eneste pris i forbindelse med den store filmfestival.
- Han (Quentin Tarantino, red.) vil helt klart være der 25 år efter Guldpalmen for "Pulp Fiction". Nu med en færdig film, som er optaget i 35 mm, og sammen med sine skuespillere, siger Thierry Frémaux.
Filmen handler om en falmet skuespiller og hans stuntmand, der stræber efter at opnå berømmelse og succes i filmindustrien i de sidste år af Hollywoods gyldne tidsalder i 1969.
Store stjerner som Brad Pitt, Leonardo DiCaprio og Margot Robbie er på rollelisten.
Tarantino har lavet mange velkendte film. Ud over "Pulp Fiction", står han også bag "Kill Bill" og "Django Unchained".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde