Uropoliti er begyndt at bruge tåregas mod omkring 1000 demonstranter i Pittsburgh i USA, der har trodset advarsler mod at marchere i retning af det sted i byen hvor G20-topmødet finder sted.
- De pressede os ind i en sidegade i et beboelsesområde og så beskød de os med tåregas. De affyrede omkring tre hylstre, siger en af demonstranterne, Ross McCoy.
Demonstranterne var i gang med at marchere tre kilometer fra byens Arsenal Park til det konferencecenter, hvor statslederne mødes. Mange af den viftende med anarkistiske og antikapitalistiske bannere.
Inden demonstranterne forlod parken, udsendte politiet meddelelser over højttalere, der på både engelsk og spansk gjorde det klart, at demonstrationsmarchen var ulovlig.
- Hvis I ikke går hver til sit, risikerer I at blive anholdt eller udsat for andre politihandlinger, hed det blandt andet.
Nogle demonstranter syntes at lystre politiets ordre, men hovedparten marcherede videre.
- Det eneste, vi risikerer, er en bøde eller at blive anholdt, siger Paul Erb, en 24-årig student fra University of Cincinnati.
En gruppe på 80 studenter viftede med røde og sorte anarkistflag og sorte bannere med antikapitalistiske slagord, da de brød op fra området omkring University of Pittsburgh.
De sluttede sig til hundreder af andre demonstranter, der samledes i Arsenal Park til et stormøde, der var organiseret af The Pittsburgh G20 Resistance Project, en paraplyorganisation af aktivistgrupper.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie