Politi griber ind mod demonstranter ved Teheran Universitet og bruger tåregas og knipler for at sprede demonstrationen i forbindelse med fredagsbønnen.
Det kom til sammenstød mellem demonstranter og politi ved Teheran Universitet kort før fredagsbønnen. Det oplyser lokale medier.
Unge modstandere af præsident Mahmoud Ahmadinejad var mødt op i tusindvis for at vise deres utilfredshed med præstestyret og sympati med den tabende præsidentkandidat Hossein Mousavi.
Politiet anvendte tåregas og knipler for at holde demonstranter tilbage og forhindre dem i at forstyrre fredagsbønnen, som ledes af Akbar Hashemi Rafsanjani, en magtfuld præst, der støtter oppositionen mod det dominerende præstestyre.
Mousavi ventes at deltage i fredagsbønnen, og det bliver hans første offentlige fremtræden, siden hans tilhængere i juni demonstrerede i titusindvis mod Mahmoud Ahmadinejad sejr ved præsidentvalget.
Mousavi og hans tilhængere mener, at Ahmadinejads sejr skyldes omfattende valgsvindel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker