En taxachauffør har skudt og dræbt mindst 12 personer og såret mindst 25 andre i Cumbrien i det nordvestlig England. Det oplyser det lokale politi.
Manden, den 52-årige Derrick Bird, kørte rundt omkring i området kaldet Lake Distrikt og skød mod personer, som befandt sig inden for skudhold.
- Vore informationer lige nu viser, at 12 personer har mistet livet plus drabsmanden, Derrick Bird, siger vicepolitichef Stuart Hyde.
Under taxachaufførens blodige fremfærd advarede politiet indbyggere og turister i området om at søge inden døre for at beskytte sig mod drabsmanden.
Det er endnu uklart, hvad der fik taxachaufføren til at gå amok. Ifølge de første oplysninger fra det selskab, han kørte for, boede han alene, have sin egen taxa, og holdt sig for sig selv.
- Han var en meget stille mand. Noget må være sket og fået ham til at gå over grænsen, siger en indbygger, som kender drabsmanden, i byen Boot.
En læge, der behandlede ofrene, beskriver, at "blod flød i gaderne". Den lokale ambulancetjeneste modtog 51 opkald under og efter skuddramaet.
Øjensynlig har Derrick Bird skudt sig selv efter sin blodige fremfærd. Politiet har fundet liget af ham i en skov ikke langt fra, hvor de sidste skud blev hørt. En af de dræbte skal være Derrick Birds mor.
Massedrab ved skyderi er yderst usædvanligt i Storbritannien, hvor der er en meget skrap kontrol med skydevåben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde