- Der kommer en massakre.
Sådan sagde en britisk taxachauffør få timer før, han onsdag gik bersærk med en pistol og dræbte 12 mennesker, før han skød sig selv. 11 blev yderligere såret, heraf tre alvorligt.
Ifølge flere britiske medier kan gerningsmanden, den 52-årige Derrick Bird, have planlagt angrebet natten før, efter han kom op og skændes med andre taxachauffører.
- Bagefter gav Derrick alle hånden og sagde: "Der kommer massakre i morgen", siger en af hans taxakolleger til avisen The Sun.
The Times citerede også en af Birds gamle venner for, at Bird under en samtale med vennen tirsdag havde sagt, at vennen ikke ville se Bird igen.
The Times peger også på, at massakren kan være forsaget af en fejde over sin mors testamente, da Birds tvillingbror, David, og familiens advokat, Kevin J. Commons, er blandt ofrene.
Skyderiet begyndte i byen Whitehaven, hvor taxachaufføren Darren Rewcastle blev skudt. Derrick Bird kørte herfra videre gennem det naturskønne Lake District-område i det nordvestlige England til landsbyen Egremont, hvor beboeren Gary Toomey beretter om at finde en blødende mand på sit dørtrin.
- Manden sagde, at han dukkede sig for skuddene, og manden i bilen så pegede pistolen ned og skød ham igen i ryggen fra omkring to meters afstand, mens han lå på jorden, siger Gary Toomey til et lokalt medie.
Bird kørte derefter til byen Seascale, hvor hans skød mod folk, mens han kørte forbi dem. Til sidst skød Bird sig selv i en nærliggende skov.
Massedrab ved skyderi er yderst usædvanligt i Storbritannien, hvor der er en meget skrap kontrol med skydevåben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned