Medlemmer af den amerikanske Tea Party-bevægelse forsvarede mandag deres bevægelse og dens frontfigur, republikaneren Sarah Palin, mod "uhyrlige" påstande om, at deres ofte voldsomme retorik førte til attentatforsøget på et medlem af Kongressen.
I en mail til bevægelsens økonomiske støtter hedder det, at bevægelsen er "forfærdet" over nedskydningen af den demokratiske Gabrielle Giffords.
- Vi har intet at gøre med denne forfærdelige, tragiske hændelse, hedder det i mailen, der fortsætter:
- Men vi vil stadig kæmpe inderligt for dette land, som vil elsker.
Gruppen tager afstand fra politikere og medier, der har kædet Tea Party-bevægelsens ofte hadefulde retorik og Sarah Palins henvisninger til våbenbrug sammen med lørdagens angreb, der kostede seks mennesker livet.
- Venner, dette er uhørt, hedder det i mailen, der beskylder amerikanske venstreorienterede for at "udnytte situationen".
I mailen beskrives Jared Loughner, der affyrede skuddene, som en "ekstremt venstreorienteret anarkist" og "en mentalt forstyrret ung mand".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde