Tea Party-kandidater har efter alt at dømme slået flere kongreskandidater, der havde opbakning fra ledelsen i Det Republikanske Parti.
I den sidste ende kan det betyde, at Demokraterne og præsident Barack Obama bevarer flertallet i Kongressens to kamre.
I Delaware slog Tea Party-kandidaten Christine O'Donnel den erfarne Michael Castle, der har siddet Repræsentanternes Hus i ni valgperioder. Hun skal nu forsøge at erobre vicepræsident Joe Bidens tidligere sæde i Senatet.
Den 71-årige Castle er nu en ud af otte republikanere, som har haft støtte fra moderpartiet, men som alligevel har tabt nomineringskapløbet til uventede kandidater fra blandt andet Tea Party.
- I aften blev Mike Castle den ottende kandidat fra den republikanske ledelse, som lider et uventet nederlag i et parti i komplet oprør, siger den demokratiske senator Robert Menendez ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- I stedet vælger republikanerne i Delaware en ultra højreorienteret ekstremist, som helt ude af trit med værdierne i Delaware, siger Menendez.
Tidligt onsdag lå den Tea Party-støttede Ovide Lamontagne til at slå Kelly Ayotte, der er det foretrukne valg som senatskandidat hos den republikanske ledelse.
Karl Rove, der er tidligere spindoktor for præsident George W. Bush, siger til tv-stationen Fox, at Republikanerne er ved at miste chancen for at få flertal i Senatet, hvor Demokraterne i øjeblikket har 59 mandater mod republikanernes 41.
- Jeg støtter Republikanerne, men jeg er nødt til at sige, at vi ventede otte til ni sæder i Senatet, og nu ser det ud til syv til otte. Efter min mening er dette ikke et kapløb, som vi kan vinde, siger Rove.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde