Tea Party-kandidater tager nyt territorium
Tea Party-kandidater har efter alt at dømme slået flere kandidater til Kongressen, der havde opbakning fra ledelsen i Det Republikanske Parti.
I den sidste ende kan det betyde, at Demokraterne og præsident Barack Obama bevarer flertallet i Kongressens to kamre.
I Delaware slog Tea Party-kandidaten Christine O'Donnel den erfarne Michael Castle, der har siddet i Repræsentanternes Hus i ni valgperioder. Hun skal nu forsøge at erobre vicepræsident Joe Bidens tidligere sæde i Senatet.
Den 71-årige Castle er nu en ud af otte republikanere, som har haft støtte fra moderpartiet, men som alligevel har tabt nomineringskapløbet til uventede kandidater fra blandt andet Tea Party.
- I aften blev Mike Castle den ottende kandidat fra den republikanske ledelse, som lider et uventet nederlag i et parti i komplet oprør, siger den demokratiske senator Robert Menendez ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- I stedet vælger republikanerne i Delaware en ultra højreorienteret ekstremist, som helt ude af trit med værdierne i Delaware, siger Menendez.
Tidligt onsdag lå den Tea Party-støttede Ovide Lamontagne til at slå Kelly Ayotte, der er det foretrukne valg som senatskandidat i New Hampshire hos den republikanske ledelse.
Karl Rove, der er tidligere spindoktor for præsident George W. Bush, siger til tv-stationen Fox, at Republikanerne er ved at miste chancen for at få flertal i Senatet, hvor Demokraterne i øjeblikket har 59 mandater mod republikanernes 41.
- Jeg støtter Republikanerne, men jeg er nødt til at sige, at vi ventede otte til ni sæder i Senatet, og nu ser det ud til syv til otte. Efter min mening er dette ikke et kapløb, som vi kan vinde, siger Rove.
/ritzau/
Den konservative græsrodsbevægelse Tea Party ser ud til at tage flere bastioner fra etablerede republikanske kandidater i tirsdagens amerikanske primærvalg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned