Mindst 15 mennesker har mistet livet på grund af panik, der opstod ved en af indgangene til technofestivalen Love Parade i Duisburg i Tyskland, siger politiet.
Panikken opstod i en folkemængde, der ventede i en tunnel ved en sikkerhedskontrol på at komme ind på festivalområdet lørdag eftermiddag.
De 15 mennesker blev mast ihjel.
Der er tale om ni kvinder og seks mænd, siger polititalsmand Jürgen Kiskemper.
Frank Kopatschek, talsmand for bystyret i Duisburg, siger, at omkring 80 mennesker er kvæstet. Flere af dem kom til skade, da de forcerede et afspærringsgitter for at komme væk og så faldt ned på den anden side, hvor der var en trappe.
Tv-stationen NTV rapporterede tidligere, at redningsfolk på stedet havde genoplivet 15 mennesker.
Myndighederne valgte at lade være med at lukke festivalen efter tragedien af frygt for, at det ville udløse mere panik. I stedet blev alle nødudgange på festivalområdet, der er på en nedlagt godsbanegård, åbnet, og der blev sat busser ind for at køre folk væk.
Ifølge Love Parades hjemmeside begyndte festivalen lørdag klokken 14 og skulle fortsætte til midnat.
Arrangørerne siger, at 1,4 millioner mennesker var mødt op til festivalen, mens dpa skriver, at der var omkring en halv million på technoområdet, da ulykken indtraf.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned