Teenage-lejemorder dræbte den forkerte
Anklager: Jeg har aldrig set noget lignende. De slog den forkerte mand ihjel.
En kvinde i den amerikanske delstat South Carolina, hvis teenage-kæreste skød og dræbte kvindens svoger i stedet at dræbe hendes mand som planlagt, blev fredag idømt livsvarigt fængsel.
Den 41-årige Karlita Phillips fik torsdag selv sin dom for at have udtænkt mordplanen.
Phillips havde håbet at kunne inkassere omkring 3,4 millioner kroner fra sin mands livsforsikring, sagde anklageren i sagen, David Stumbo.
Men teenageren Tavirous Settles, som hun hyrede til at dræbe sin mand, Dale, forvekslede manden med dennes bror, Jamil. Jamil blev skudt og dræbt på sine forældres veranda i Abbeville, South Carolina.
Tavirous Settles var 16 år, da han begik forbrydelsen i 2013,
Både Jamil og Dale Phillips boede hos deres forældre på det tidspunkt.
Settles vidnede mod Karlita Phillips under retssagen og sagde til nævningene, at hun havde lovet ham omkring 90.000 kroner for at dræbe hendes husbond. Den unge mand fortalte også, at han stod i et seksuelt forhold til kvinden.
- Det er den mest unikke sag, jeg har været med til, siger David Stumbo om sin rolle som anklager i sagen.
- Jeg har aldrig set noget lignende. De slog den forkerte mand ihjel.
Han venter, at anklager og forsvarer kan blive enige om et forlig, når det gælder Tavirous Settles.
Settles er allerede fængslet efter at være blevet dømt for drab i en anden sag.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde