Teenagerdrab: Her er USA's Stand Your Ground-love
Sådan fungerer de såkaldte Stand Your Ground-love, der gælder i 30 af USA's 50 delstater:
* Generelt betyder lovene, at hvis en borger bliver angrebet på sin private ejendom eller grund af en person, der er bevæbnet med et dødbringende våben og tilsyneladende er ude på at slå ham ihjel, så har borgeren al ret til at forsvare sig.
* Borgeren har ret til at forsvare sig med de midler, han har. Så længe han ikke har til hensigt at dræbe angriberen, men bare gør, hvad der er nødvendigt for at redde sit eget liv, er han ikke skyldig i drab, selv om hans forsvar resulterer i, at angriberen bliver dræbt.
* Lovgivningen varierer i de forskellige amerikanske delstater, og i Florida kan en borger, der føler sig truet, påkalde sig retten til selvforsvar og trække en revolver lige meget, hvor hændelsen finder sted i delstaten, og også selvom modstanderen ikke er bevæbnet.
* Som loven er i Florida, har borgerne har ret til at skyde og dræbe, hvis de har rimelig grund til at tro, at det er nødvendigt for at beskytte sig selv eller andre mod drab eller alvorlig legemsbeskadigelse eller for at forhindre en voldelig forbrydelse.
* Fortalere for Stand Your Ground-lovene mener, at det har en præventiv virkning, når gerningsmænd ved, at der findes sådan en lov, som giver folk ret til at skyde.
* 29-årige George Zimmerman, som sidste år skød og dræbte den 17-årige sorte Trayvon Martin i Florida, har hævdet, at det skete i selvforsvar, da han patruljerede sit nærområde som frivillig i et naboværn. Lørdag blev han frikendt i sagen.
* Den amerikanske justitsminister, Eric Holder, mener, at man bør genoverveje selvforsvarslovene.
(Kilde: supreme.justia.com og Reuters)
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie