To tyske teenagere er dømt fængselsstraf for at have myrdet en hverdagshelt.
En domstol i München i det sydlige Tyskland har dømt den 19-årige Markus Schiller til ni år og 10 måneders ungdomsfængsel for mord, mens den 18-årige Sebastian Leibinger er dømt syv års ungdomsfængsel for vold med døden til følge.
De to unge mænd tævede i september i fjor den 50-årige forretningsmand Dominik Brunner ihjel. De to havde drukket tæt, og i et regionaltog forsøgte de at tvinge en gruppe børn til at give dem 15 euro.
Brunner så det og konfronterede de to fulderikker og tilbød, at han kunne stå af på en station sammen med de skræmte børn.
Det gjorde han så, og på stationen ringede han til politiet fra sin mobiltelefon. Men de fulde teenagere stod også af på stationen, og de overfaldt Brunner, sparkede ham og slog ham. I løbet af et minut blev han tildelt mere end 40 slag, og han døde.
Sagen vakte stor opsigt i Tyskland, hvor pressen udnævnte Brunner til en helt. Tysklands daværende præsident, Horst Köhler, gav ham posthumt en æresmedalje for at have optrådt modigt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde