Det gik galt for de tre teenagere fra den afsidesliggende Stillehavsø Tokelau, fordi de sejlede ud på havet i jagten på mere vodka.
Drengene på 14 og 15 år endte med at måtte tilbringe 50 dage på åbent hav, inden de blev fundet af en fiskerbåd fra New Zealand og reddet.
Den 14-årige Edward Nasau fortæller, at rygterne om, at de sejlede ud for at komme til en naboø og finde en pige, de havde mødt tidligere på dagen, ikke passer.
- Nej, det er blot rygter, siger Nasau på øen Samoa, hvor de tre befinder sig.
Drengene var sammen med andre og drak vodka, og så løb de tør.
- Vi drak og var sammen med andre unge. Så besluttede Perez, Filo og jeg, at vi ville hente noget mere, siger Nasau.
De fortæller, at det først var efter to uger til havs, at de erkendte, at de var faret vild på havet. De levede af regnvand og en havmåge, som de fangede.
Da de endelig blev fundet af fiskerbåden, var de 1420 kilometer fra deres ø, Tokelau.
En af de to andre, Samuel Perez, siger, at de brugte det meste at tiden på at sove, lige som de svømmede ind imellem.
- Og så talte vi, mest om mad, siger han.
Drengene ventes hjem til deres ø senere i denne måned.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde