Den amerikanske tegner Molly Norris er gået under jorden, efter at hun har skabt et religiøst stormvejr med en ironisk opfordring til, at folk skulle tegne profeten Muhammed.
Ifølge Seattle Weekly, der oprindelig bragte en Norris-illustration, som havde titlen "Alle tegner Muhammed-dag", fik tegneren besked fra forbundspolitiet, FBI, om at gå under jorden.
- På grund af insisteren fra FBI's sikkerhedseksperter flytter Norris, ændrer sit navn og sletter reelt sin identitet, skriver Seattle Weekly.
Den spirituelle islamiske leder Anwar al-Awlaki, som gemmer sig i Yemen og propaganderer for terrorangreb mod Vesten, sagde denne sommer på en hjemmeside, at Norris var et "primært mål".
Norris begyndte sin Muhammed-drillekampagne for at protestere over de trusler om vold, som har ramt forskellige personer, der har tegnet den muslimske profet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde