Renald Luzier, kendt som Luz, og klummeskribent Patrick Pelloux, d. 13. januar i år i Paris. Foto: Christophe Ena/AP/POLFOTO/arkivChristophe Ena/AP/POLFOTO/arkiv
Tegner forlade det franske satireblad Charlie Hebdo, fordi han ikke længere vil leve under konstant pres.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En af de få tegnere, som overlevede et militant islamistisk terrorangreb på det franske ugemagasin Charlie Hebdo tidligere i år har opsagt sit job, fordi han ikke længere kan holde ud at leve med presset.
Renald Luzier, der er bedre kendt som Luz, har meddelt sin beslutning til offentligheden i et interview med avisen Liberation, som har huset Charlie Hebdo og hjulpet med udgivelsen af magasinet efter angrebet.
Ved terrorangrebet i januar blev de fleste af tegnerens kolleger dræbt.
- Der kom en tid, hvor det var for meget at stå imod. Der var næsten ingen til at udføre tegningerne. Til sidst sad jeg og lavede tre eller fire forsider. Hver gang det skulle trykkes, var det tortur, fordi de andre ikke var der, siger Luz i interviewet.
Det var Luz, der tegnede den første forside efter angrebet den 7. januar i år. Det var en udgave af Charlie Hebdo, som solgte i et oplag på over otte millioner over hele verden - mange gange mere end det normale oplag på omkring 60.000.
Annonce
Luz, der lever under politibeskyttelse, har for nylig gjort det klart, at han ikke længere ville tegne profeten Muhammed, fordi han var træt af dette motiv.
Den 7. januar blev 11 mennesker dræbt på satiremagasinets redaktion i Paris af brødrene Said og Cherif Kouachi. Uden for bygningen dræbte de en politimand, der forsøgte at standse dem.
Den 8. januar dræbte deres medskyldige Amedy Coulibaly en kvindelig betjent, og dagen efter tog Coulibaly gidsler i et jødisk supermarked. Han dræbte fire af dem, inden han selv blev skudt af politiet.
De to brødre blev dræbt af politiet i Dammartin-en-Goele nordøst for Paris.
Samlet dræbte de tre terrorister 17 mennesker, inden de selv blev dræbt.
Renald Luzier, kendt som Luz, og klummeskribent Patrick Pelloux, d. 13. januar i år i Paris. Foto: Christophe Ena/AP/POLFOTO/arkivChristophe Ena/AP/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde