Tekstilfabrikker genåbner i Bangladesh efter uro
Et stort industriområde med tekstilfabrikker i Bangladesh i nærheden af hovedstaden Dhaka åbner igen, efter de har været lukket ned på grund af uro blandt arbejderne over den hidtil værste industriulykke i landet.
Arbejderne i landets tekstilindustri har protesteret over sikkerheden, efter 1127 arbejdere mistede livet, da en fabrik for nylig styrtede sammen.
- Vi har besluttet at genåbne fabrikkerne fra fredag, siger vicepræsident for Tekstilindustrien i Bangladesh Shahidullah Azim efter et møde med regeringen og tillidsfolk.
Foreningen, som repræsenterer landets 4500 tekstilfabrikker, tog beslutningen, efter regeringen havde garanteret "højeste sikkerhed" på fabrikkerne.
- Vi mødtes i dag med indenrigsministeren, beskæftigelsesministeren og repræsentanter for arbejderne. De forsikrede os om den højeste sikkerhed på vores fabrikker, siger Azim.
De seneste dage efter ulykken har arbejdet stået så godt som stille i Ashulia-området, der huser flere hundrede tekstilfabrikker.
I Ashulia ligger de fleste af de store fabrikker, der producerer for vestlige virksomheder som Walmart, H&M og Carrefour.
Titusinder har ifølge politiet deltaget i protester, og der er udført hærværk mod mange fabrikker og køretøjer.
Arbejderne har også krævet højere løn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie