Den kendte, italienske tenor Salvatore Licitra er blevet alvorligt kvæstet ved en trafikulykke på det sydlige Sicilien, oplyser nyhedsbureauet Ansa.
Ulykken skete sent lørdag, da den 42-årige Licitra mistede kontrollen med sin Vespa-scooter i nærheden af byen Raguse og tørnede ind i en mur.
Han blev efterfølgende hastet til et hospital i Catania på det østlige Sicilien.
Tenoren havde ikke nogen styrthjelm på og fik alvorlige kvæstelser i hovedet. Hans 29-årige kinesiske partner, som bar hjelm, fik kun overfladiske skrammer.
Ifølge hans hjemmeside er Licitra blevet opereret på Garibaldi di Catania-hospitalet.
Licitra skulle have modtaget en pris i Raguse den 3. september.
Han blev berømt efter at have debuteret på La Scala i 1999, og hans status som en af verdens førende tenorer var beseglet, da han trådte til som erstatning for Luciano Pavarotti på Metropolitan-operaen i New York i 2002.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde