Pakistaner anholdt med to ton sprængstof. De skulle være brugt til terrorangreb mod blandt andet den svenske og den norske ambassade i Islamabad.
En mand er anholdt i Pakistan med to ton sprængstof, som han ville bruge ved et terrorangreb mod en række vestlige ambassader herunder den svenske og den norske ambassade.
Udenrigsministeriet i Stockholm bekræfter i dag over for flere svenske medier, at manden er anholdt, og at det er lykkedes at beslaglægge to ton sprængstof.
Sprængstoffet var beregnet for fem vestlige ambassader i Islamabad, skriver avisen. Ifølge Ritzaus oplysninger er den danske ambassade ikke iblandt dem, og det drejer sig i øvrigt om ambassader for seks lande: Sverige, Norge, Italien, Tjekkiet, Ungarn og Sydafrika.
Terrorplanerne er afsløret et år efter, at den danske ambassade var udsat for et terrorangreb, som kostede seks mennesker livet.
Det er Sveriges militære deltagelse i Afghanistan, der er grunden til, at den svenske ambassade var udset som bombemål, skriver Aftonbladet.
- Der findes et overhængende trusselsbillede dernede, og der har været en del sprængstofattentater mod markedspladser og hoteller. Men vi har ikke tidligere haft anledning til at frygte, at Sverige skulle være et mål, siger ambassaderåd Gunnar Adler, der er hjemme på ferie.
De pakistanere, som stod bag sidste års angreb på den danske ambassade, menes at have tilknytning til terrornetværket al-Qaedas øverste ledere i Pakistan.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde