Faisal Shahzad havde forud for forsøget på at sprænge en bilbombe i lørdags i New York været i Pakistan for at blive trænet i sprængning af bomber.
Den 30-årige Shahzad, der er født i Pakistan, men som har amerikansk statsborgerskab, vendte i februar tilbage til USA fra Pakistan. Han sagde til de amerikanske myndigheder, at han tilbragte fem måneder i Pakistan for at besøge sine forældre.
Men nu siger han, at han fik bombetræning under opholdet i Pakistan, fremgår det af dokumenter, der er offentliggjort af distriktsdomstolen i New York.
Shahzad blev anholdt mandag aften i New York, da han forsøgte at forlade USA for at flyve til Dubai. USA's justitsminister, Eric Holder, siger, at Shahzad nu bliver anklaget for terror og forsøg på at bruge masseødelæggelsesvåben.
Han har indrømmet, at han forsøgte at sprænge en bombe på Times Square, fremgår det af retsdokumenterne, der blev offentliggjort tirsdag aften dansk tid.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde