Et fangeoprør i et fængsel i Iraks hovedstad, Bagdad, endte søndag med otte dræbte politifolk og 10 døde fanger.
Den hovedmistænkte bag et angreb på en irakisk kirke sidste år, hvor 53 blev dræbt, var midt i en afhøring, da han snuppede en pistol fra en fangevogter og dræbte flere politifolk, inden han selv blev skudt.
Abu Huzaifa al-Batawi, også kendt som "Emiren i Bagdad", var leder af Den Islamiske Stat i Irak, som er den mest magtfulde al-Qaeda-relaterede gruppe i Irak.
- Denne celle, der blev opløst i november, var anklaget for en lang række terroroperationer, ikke kun angrebet mod kirken, siger en højtstående sikkerhedskilde.
Ifølge kilden var politiet i færd med at afhøre Batawi om mulige hævnangreb efter drabet på al-Qaedas leder, Osama bin Laden.
Det lykkedes Batawi at tage pistolen fra den politimand, der afhørte ham, dræbe ham, tage adskillige gidsler og få frigivet flere af sine medfanger.
De indsatte dræbte derefter blandt andet brigadegeneral Moayed al-Saleh, der var leder af antiterrorkorpset i Bagdads centrale Karrada-distrikt.
På Salehs kontor fandt fangerne flere våben, som de tog med sig, da de forsøgte at trænge ud af fængslet og slippe væk i en politibil.
Men inden de nåede så langt, var politiets forstærkninger nået frem og dræbte dem, siger sikkerhedskilden til nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde