16 medlemmer af terrornetværket al-Qaeda er flygtet fra et fængsel i den centrale irakiske by Tikrit. Fem af fangerne er dømt til døden.
Fangerne slap ud ved at fjerne et vindue i fængslets badeværelse. Herefter kravlede de ud gennem hullet og firede sig ned ad en stige.
En af fangerne er siden blevet anholdt igen, men resten er på fri fod.
De israelske sikkerhedsstyrker i Tikrit har optrappet sikkerheden i den fortrinsvis sunnimuslimske by 180 kilometer nord for Bagdad efter fangeflugten.
Tikrit var den nu afdøde irakiske diktator Saddam Husseins højborg.
USA's militærkommandanter i Irak siger, at al-Qaeda fortsat udgør en alvorlig trussel i Irak, men understreger, at al-Qaedas forsøg på at etablere et islamisk kalifat i det krigshærgede land er slået fejl.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker