Politiet i Luton i Storbritannien har anholdt en 28-årig kvinde i forbindelse med attentatet, som i december sidste år ramte den svenske hovedstad, Stockholm.
Her sprængte Taimour al-Abdulwahab, en ligeledes 28-årig mand, sig selv i luften. Den irakisk-fødte svensker var eneste dødsoffer, men seks andre blev såret.
Ifølge BBC blev kvinden anholdt tirsdag i forbindelse med terrormistanker, men hun er nu løsladt mod kaution.
Nogle medier rapporterer, at den anholdte er Mona Twany, selvmordsterroristens kone. Også avisen Aftonbladet i Sverige skriver på sin netavis, at der er tale om hustruen.
Abdulwahab flyttede i 2001 til Storbritannien, og da han begik sit terrorangreb, var han bosat i Luton med sin kone og tre børn.
I Sverige skriver det svenske nyhedsbureau TT, at sikkerhedspolitiet Säpo også kender til anholdelsen.
- Jeg kan bekræfte, at politiet har pågrebet en person for forberedelse til terrorforbrydelser, og at efterforskningen foreløbig viser, at der kan være en forbindelse til terrorattentatet i Stockholm 2010, siger Sara Qvarnström, talskvinde for Säpo.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker