En marokkaner blev fredag dømt til døden for at have planlagt og udført et terrorangreb i Marrakesh i april i år. 17 mennesker blev dræbt, de fleste udlændinge, da han bragte en bombe til eksplosion i en café i den kendte turistby.
Angrebet er det værste i Marokko siden et terrorangreb i havnebyen Casablanca i 2003.
Omkring en uge efter angrebet i Marrakesh blev tre mænd, alle marokkanere, pågrebet. Det er den formodede hovedmand, som fredag blev dømt til døden.
Alle de tre anholdte var kendt af myndighederne. De havde blandt andet rekrutteret folk til oprørsbevægelsen i Irak.
Kvindelige pårørende til den dømte begyndte at råbe og græde, da dommen blev afsagt. En dødsdom er ikke blevet eksekveret i Marokko siden 1992.
Othmani, der har nægtet sig skyldig i anklagerne mod ham, havde ifølge anklagerne forklædt sig som en guitarspillende hippie, da han placerede to bomber på en café i Jamaael-Fna, Marrakeshs mest populære turistområde. En mand blev idømt livsvarigt fængsel i sagen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned