Terroristerne bag det blodige moskéangreb i Pakistans Punjab-provins angreb de bedende med håndgranater.
Ifølge den regionale justitsminister, Rana Sanaullah, kørte tre mænd tidligt på eftermiddagen op til moskeen i bydelen Model i Lahore.
- To af dem var iført selvmordsveste. De kastede først håndgranater mod de bedende og åbnede derefter ild. For at holde politiet væk kastede de håndgranater udenfor. De sårede nogle politifolk, siger han.
En 19-årig studerende, Fateh Sharif, siger, at angriberne var unge.
- De var unge og havde lange skæg og bar rygsække.
Ifølge Sanaullah blev en af angriberne dræbt og en anden blev hårdt såret.
- Lederen af fredagsbønnen var ved at holde tale, da vi hørte skud og eksplosioner. Alle rejste sig og to bevæbnede mænd kom ind og begyndte at skyde vildt, siger Sanaullah.
En reporter for Express Television så en af angriberne stikke af.
- Han var ung, glatbarberet. Han skød mod vores bil, da han flygtede, siger journalisten Rabia Mehmood.
Øjenvidner siger til britiske BBC, at angrebene mod de to moskeer blev indledt på samme tid.
Tv-billeder viser, at en af angriberne skød fra toppen af en minaret og kastede granater mod politiet neden for.
Lahore har været ramt af adskillige blodige terrorangreb inden for de seneste par år med mange dræbte.
Ved de foregående aktioner har talibangrupper i landet taget skylden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker