Eiffeltårnet, Brandenburger Tor og Notre Dame-kirken er alle på en liste over mål for terrorister, der vil angribe Europa. Det siger flere unavngivne kilder fra vestlige efterretningstjenester til den amerikanske tv-station Fox.
Afsløringen kommer i samme uge, som det kom frem, at al-Qaeda havde planer om koordinerede angreb mod flere europæiske hovedstæder.
- En embedsmand siger, at sikkerheden omkring den britiske kongefamilie også er blevet skærpet, lyder det videre i rapporten fra Fox, som også skriver, at hovedbanegården i Berlin samt tv-tårnet på Alexanderplatz i Tyskland er på listen.
Fox citerer en overordnet vestlig efterretningsleder for, at informationerne om listen med terrormål stammer fra en "tysk-pakistansk statsborger, som blev afhørt på Bagram luftbasen i Afghanistan". Ifølge Fox blev oplysningerne senere bekræftet fra en anden efterretningsleder.
Det amerikanske udenrigsministerium udsendte søndag en rejsevejledning, der advarer amerikanske statsborgere om "muligheden for terrorangreb i Europa".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker