Politiet i Göteborg har anholdt flere personer, som mistænkes for at ville udføre terrorangreb i den centrale del af byen, skriver avisen Aftonbladet.
- Et antal personer er anholdt mistænkt for at ville begå terrorhandlinger, siger Patrik Peter fra den svenske efterretningstjeneste Säpo til avisen.
Politiet modtog fredag oplysninger om, at centrum af byen skulle sprænges i luften i løbet af lørdagen.
Bombetruslen kom ifølge politiet fra en troværdig kilde, og derfor er Säpo inddraget.
Anholdelserne skete lørdag morgen på flere adresser i Göteborg-området. Baggrunden og et eventuelt motiv er fortsat ukendt, men ifølge Säpo påvirker anholdelserne ikke det generelle trusselsniveau mod Sverige.
- Den ligger på samme niveau som tidligere, siger Patrik Peter.
Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor mange personer, der er anholdt, hvem de er, eller hvad der førte til anholdelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde