Kontrollen med forsendelser til de indsatte i Guantanamo Bay er strammet op, efter det blandt andet er lykkedes at indsmugle et magasin, der sympatiserer med al-Qaeda.
Afsløringen om det indsmuglede magasin kom frem onsdag i forbindelse med et retsmøde om bombeangrebet på det amerikanske krigsskib USS Cole for 12 år siden.
Allerede for en måned siden udstedte kommandanten for den amerikanske flådebase i Cuba instrukser om at skærpe kontrollen med forsendelserne til de 171 indsatte i fængslet.
- Der kom ting ind som for eksempel Inspire-magasinet, fortalte anklageren Andrea Lockhart fra den amerikanske flåde.
Hun antydede, at det sandsynligvis er de terrormistænktes advokater, der står bag forsendelserne.
Magasinet Inspire præsenterer sig selv som talerør for al-Qaeda i Yemen på Den Arabiske Halvø. Bladet blev for alvor kendt, da det i en artikel beskrev, hvordan det er muligt med simple midler at fremstille en bombe "hjemme i din mors køkken".
USA betragter Inspire som et hverve- og propagandemagasin for al-Qaeda. I september sidste år blev magasinets redaktør dræbt under et amerikansk angreb med de førerløse dronefly.
Da det engelsk-sprogede magasin første gang dukkede op i juli 2010, prydede den danske Muhammedtegner Kurt Westergaard forsiden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde