Politi i Østrig og Tyskland har i de seneste dage foretaget tre separate anholdelser af terrormistænkte, og en af dem havde planer om et angreb på Rigsdagsbygningen i Berlin.
Kilder i statsanklagemyndigheden i Wien siger til avisen Kronenzeitung, at en østriger, som er konverteret til islam, skulle have deltaget i træning ved en simulator, hvor et fyldt passagerfly efter planen skulle flyves ind i det tyske parlament i Rigsdagsbygningen.
Denne mistanke er dog ikke endeligt bekræftet, siger chefen for anklagemyndigheden, Marie-Louise Nittel, til radiostationen ORF.
Det østrigske indenrigsministerium afviser at kommentere oplysningerne.
De anholdte er i 20'erne, og en af dem er tilknyttet Tysklands Taliban Mujahedin (DTM).
En af de anholdte, en 26-årig mand, stod ifølge Berliner Morgenpost i 2009 bag propagandafilm med trusler om angreb på tyske storbyer.
/ritzau/DPA
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned