Canadiske politi har fundet materiale til at fremstille bomber hos tre mænd, som de seneste dage er blevet anholdt og mistænkt for terrorplaner.
De anholdte er alle canadiske statsborgere, og én af mændene har forbindelser til en gruppe, der kæmper mod Nato-styrkerne i Afghanistan.
Politiet siger, at de anklagede var i besiddelse af en større mængde af materialer til fremstilling af bomber, herunder vejledninger, videoer, tegninger, instruktioner, bøger og elektriske komponenter.
Under ransagningen af de tre mænds hjem beslaglagde politiet også flere end 50 elektroniske kredsløb, der kan anvendes som fjernbetjente detonatorer.
Ifølge Politiet har de mistænkte fået undervisning i bombefremstilling i udlandet.
En talsmand for det canadiske politi sagde onsdag, at sagerne er beslægtet med en terrorsag fra 2006, hvor der var planer om at bombe børsen i Toronto, Canadas efterretningstjenestes kontorer, en militærbase, elnettet i Ontario samt et atomkraftværk.
De to personer, der blev tiltalt for terror i 2006, blev fundet skyldige i anklagerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub