Faderen til den afghanske indvandrer, der er mistænkt for at have planlagt et terrorangreb i New York, er formelt blevet tiltalt for at lyve overfor FBI-agenter.
Mohammed Zazi blev tiltalt af en storjury i Denver, Colorado for "at afgive falsk forklaring i en sag om international og hjemlig terrorisme, oplyser det amerikanske justitsministerium.
Han er løsladt mod en kaution på 50.000 dollar - ca. en kvart million kroner - men skal bære en elektronisk fodlænke.
Zazi, der blev anholdt 19. september, har angiveligt indrømmet, at han løj overfor FBI-agenterne, da de udspurgte ham om hans søns aktiviteter. Det kan koste op til otte års fængsel.
Hans søn Najibullah Zazi sidder fængslet i New York, hvor han blev tiltalt i sidste måned. Han er anklaget for at have forberedt en stribe bombesprængninger i New York, formentlig på otteårs-dagen for angrebene 11. september 2001.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned