Fransk antiterrorpoliti har anholdt 11 personer, som mistænkes for at have forbindelse til islamiske ekstremister, siger politikilder.
Politiet slog til flere steder rundt om i Frankrig.
Ved en af operationerne fokuserede politiet på et netværk, der forsyner jihadister med falske papirer, når de er kommet til Frankrig efter at være blevet trænet i Afghanistan.
To mænd blev i den forbindelse anholdt i havnebyen Marseille og en tredje i Bordeaux i den sydvestlige del af Frankrig.
Ved en separat aktion er otte andre blevet anholdt mistænkt for at være involveret i smugling af våben og sprængstoffer. De otte blev anholdt i regionen omkring Marseille.
De tyske myndigheder er samtidig ved at undersøge omstændighederne omkring et amerikansk droneangreb i Pakistan, hvor fem islamister med tysk statsborgerskab er blevet dræbt i det lovløse klanområde nær den afghanske grænse. Droneangrebet fandt sted kort efter, at Japan, og Sverige sluttede sig til Storbritannien og USA og advarede om "mulige terrorangreb" mod rejsende i Europa. Advarslerne er i USA baseret på "en voksende mængde af informationer", som er indsamlet over en længere periode.
Konrad Freiberg, som leder politifagforeningen GdP, siger, at der er over 100 "farlige islamister" i forbundsrepublikken, og at "vi må vente angreb".
- Op mod 40 mænd har fået træning i at bruge sprængstoffer i træningslejre i udlandet og er tilbage i Tyskland, siger Freiberg til dagbladet Passauer Neue Presse.
Tysklands Føderale Kontor for Beskyttelse af Forfatningen sagde i sin årlige rapport i juni, at der er 29 islamiske ekstremistorganisationer i Tyskland med 36.000 medlemmer ved udgangen af 2009. Det er 1500 flere end året før.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde