Det var oplysninger fra en 36-årig mand fra Hamburg, der førte til afsløringen af terrorplanerne mod flere større byer i Europa, rapporterer tv-stationen ABC.
Manden, som er tysk statsborger, blev i begyndelsen af juli pågrebet i Afghanistan, hvor han mistænkes for at være terrorist. Han har siden været tilbageholdt på den amerikanske militærbase Bagram.
Allerede i begyndelsen af september skrev det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, at manden havde givet udførlige beskrivelser af planerne om terrorangreb mod London og en række større byer i Frankrig og Tyskland.
Den 36-årige tysker menes også at have navngivet en række islamister, som befandt sig i træningslejre i Waziristan i Pakistan.
På baggrund af disse oplysninger har USA sendt adskillige førerløse fly ind i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan med det formål at angribe islamisternes lejre.
Ifølge ABC har manden sagt, at flere militante islamister med europæiske pas allerede har forladt Pakistan for at udføre terrorhandlinger i Europa. Planen skulle være godkendt af Osama bin Laden.
- De amerikanske og tyske myndigheder er ekstremt nervøse over det, siger den tyske terrorekspert Guido Steinberg til ABC.
Problemet er, at med et tysk pas behøver man eksempelvis intet visum for at rejse ind i USA. Og det bekymrer amerikanerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned