Terrorpoliti efterforsker knivoverfald på fransk soldat
En fransk anti-terrorenhed efterforsker lørdagens knivoverfald på en soldat i Paris, som ifølge politiet kan være inspireret af drabet på en britisk soldat tidligere på ugen.
Politiet jager en omkring 30-årig skægget mand, muligvis af nordafrikansk oprindelse, som løb ind i en overfyldt metrostation efter at have stukket den 23-årige soldat bagfra lørdag.
Indenrigsminister Manuel Valls har bedt en anti-terrorenhed i Paris om at lede efterforskningen.
Han sagde lørdag aften, at angrebets spontane natur kan ligne det drab, som to mænd onsdag begik ved højlys dag i London på en britisk soldat, mens de råbte islamiske slagord.
En talsmand for politiets fagforening mener, at der er ligheder med drabet i London.
- Jeg tror, at denne person ønskede at imitere, hvad der skete i London, siger han.
Indenrigsministeren advarer mod at drage for hurtige konklusioner om et islamisk angreb.
Politiet har endnu ikke anholdt gerningsmanden eller sikret sig tilstrækkeligt materiale til at kunne sige noget om motivet, siger han.
Overfaldet på soldaten skete i La Defence, der er meget besøgt butiksområde i det centrale Paris.
Soldaten mistede en del blod efter at være blevet stukket i halsen, men vil overleve overfaldet, oplyser politiet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned