Den 32-årige nordmand Anders Behring Breivik, der er anholdt og sigtet for fredagens bombeangreb i Oslo og massakren på Utøya, har siden 2009 været aktiv på et nazistisk netforum, skriver den svenske netavis Expo.se.
Expo, som den berømte, afdøde krimiforfatter Stieg Larsson stiftede sammen med en gruppe journalister i 1996, har i en årrække været spydspids i at afsløre svenske nynazisters planer og virksomheder.
- I 2009 registrerede Breivik sig som medlem i det nazistiske netforum Nordisk, skriver netavisen.
Ifølge Expo er der tale om et nordisk nazistisk forum med over 22.000 medlemmer. På forummet diskuteres mange forskellige spørgsmål - lige fra emner om såkaldt "hvid magt"-musik til debatter om politiske strategier, der skal knuse demokratier.
På forummet bliver der også opfordret til vold.
Netstedet Nordisk blev startet i 2007 og blev hurtigt en stor succes blandt de såkaldte nationale i Sverige.
Blandt deltagerne er mange forskellige højreorienterede og højreekstreme, skriver Expo. Ifølge netavisen skulle også riksdagsmedlemmer for Sverigedemokraterna være med.
Nordisk drives af organisationen Nordiske forbundet, som blev stiftet i 2004. Forbundet blev stiftet af højreekstremister fra gruppen Nationaldemokraterna og den svenske naziorganisation Svenska motstandsrörelsen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde