Teslas aktie falder efter Elon Musks pædofil-tweet
Tesla-rigmanden Elon Musk måtte mandag se bilfabrikantens aktie falde med 2,75 procent.
Den amerikanske elbilproducent Teslas aktie faldt mandag med 2,75 procent, og det betød et tab af selskabets markedsværdi på knapt 2 milliarder dollar eller godt 12,7 milliarder kroner.
Det skete, dagen efter at Teslas grundlægger, Elon Musk, i et tweet kaldte en britisk dykker fra redningsaktionen i Thailand for pædofil. Et tweet, han senere slettede.
Over for nyhedsbureauet Reuters fortæller en række analytikere og investorer, at der er bekymring for, at Musks aktiviteter på de sociale medier fjerner fokus fra Teslas forretning.
Tesla-rigmanden foreslog at bruge hans miniubåd i redningsaktionen af de 12 fodbolddrenge og deres træner, som var fanget i en oversvømmet grotte i Thailand.
Det fik lørdag den britisk dykker Vernon Unsworth, som bidrog til redningsaktionen, til at kalde Musks forslag for et pr-stunt.
- Han kan stikke sin ubåd derop, hvor det gør ondt, sagde Unsworth i et interview med CNN.
- Ubåden var omkring 1,7 meter lang og ville ikke kunne komme omkring hjørner eller andre forhindringer. Den ville ikke være kommet de første 50 meter ind i grotten. Det var bare et pr-stunt.
Kritikken fik Musk til tasterne på Twitter, hvor han refererede til Unsworth uden at bruge hans navn, men kun skrev "pædofyren". "Pædo" er kort for pædofil.
Unsworth har sagt, at han overvejer at lægge sag an mod Musk som følge af rigmandens kommentar.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker