Styrker fra nabolandene Thailand og Cambodja stødte fredag sammen i en regulær ildkamp på grænsen mellem de to asiatiske lande.
Sammenstødet markerede samtidig enden på en to måneder lang periode uden angreb fra de stridende parter.
Kampene begyndte nær Ta Muean Tom-templet på grænsen til Pa Nom Dong Rak-distriktet i Thailands Surin-provins. Ifølge myndighederne har foreløbigt fem personer mistet livet under stridighederne.
- Cambodjanske soldater skød med rifler mod Thailand først, og nu er de begyndt at bombardere os med artilleri. Vi gengælde angrebet, siger Thailands forsvarsminister,
Prawit Wongsuwon.
- Jeg tror, at Cambodja forsøgte at overtage templer ved grænsen, siger han.
De to nabolande beskylder regelmæssigt hinanden for at starte kampe ved landegrænsen.
Fredagens angreb blev ligeledes bekræftet fra Cambodjansk side.
Grænseopdelingen mellem landene er aldrig blevet endegyldigt fastlagt,
dels fordi
området
er
fyldt med
landminer
fra
årtiers
krig
i
Cambodja
.
En omfattende strid mellem de to lande om et landområde i nærheden af et andet tempel brød ud i februar. Her førte fire dages omfattende kampe til, at 10 personer mistede livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde