Myndighederne i Thailand siger, at militæret "så hurtigt som muligt" vil rykke ind i og rydde Bangkoks centrale forretningsdistrikt, hvor de rødklædte, regeringsfjendtlige demonstranter i flere uger har forskanset sig.
Myndighederne har bedt demonstranterne om at forlade deres lejr mandag klokken 15 lokal tid (klokken 10 dansk tid).
- Aktionen vil blive gennemført så hurtigt som muligt, siger Satit Wonghnongtaey fra premierministerens kontor.
Han tilføjer, at regeringen vil orientere offentligheden umiddelbart efter aktionens afslutning.
- Efter klokken 15 vil myndighederne gøre alt for at oplyse dem om at forlade stedet både ved hjælp af radiobeskeder, politihøjttalere og foldere, siger Satit.
Thailands rødklædte oppositionsbevægelse har appelleret til FN om at mægle i den optrappede konflikt i Bangkok, hvor mindst 35 mennesker er blevet dræbt hen over weekenden.
- Vi ønsker, at FN skal mægle, fordi vi ikke stoler på, at vi vil få en fair behandling fra organisationer i Thailand, siger protestlederen Nattawut Saikuar.
Regeringen har imidlertid afvist kravet om FN-ledede forhandlinger og indførte søndag undtagelsestilstand i yderligere fem provinser.
Tidligere forhandlingsbestræbelser mellem parterne er brudt sammen, og myndighederne siger nu, at de vil sætte Røde Kors-personale til at hjælpe kvinder og børn blandt demonstranterne, hvis de frivilligt forlader det omringede område.
En af de mest fremtrædende ledere for de regeringsfjendtlige demonstranter har desuden appelleret til Thailands konge om at intervenere i krisen, der har medført borgerkrigslignende tilstande flere steder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde